Skip to Store Area:

Postkasser.dk - Danmarks førende postkasse shop

Handelsbetingelser

Forbehold

Der tages forbehold for fejl i tekster, illustrationer, billedfejl, målafvigelser og prisstigninger, leverancesvigt, samt ændringer i moms og andre afgifter. Hvis det viser sig, at vi ikke kan gennemføre en ordre vil vi hurtigst muligt give meddelelse herom.

Værneting

Enhver tvist der involverer denne webside er underlagt dansk ret med den lokale byret som første retsinstans, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.

Fortrydelsesret

Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes kan dette kun ske, såfremt varen returneres i samme stand som da du modtog den. Du må gerne pakke varen ud, så længe du kan returnere den i samme stand. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart, at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt. Når du udnytter fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen.

Hvis du har købt en vare, har du oftest ret til at fortryde købet. Du skal bare returnere varen til os senest mindst 14 dage dage efter du har modtaget den. Du kan returnere varen til os ved tilbagesende den ubrugte vare til afsenderadressen. Kontakt os venligst per mail for at indgå en nærmere aftale og få oplyst returadresse.

Hvis du fortryder købet tilbagebetales købesummen til dig ved en overførsel til din bank. Dette sker når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes. Herefter vil vi kontakte dig, for at få oplyst, hvortil købesummen skal returneres.

Levering

Vi betaler fragten, hvis dit køb overstiger 1.000 kr. Op til 1.000 kr andrager fragten altid 75 kr.

  • Postkasser.dk benytter følgende fragtfirma: Pakketrans, Danske Fragtmænd
  • Leveringstid: 3-5 dage (systemanlæg kræver i reglen længere tid pga. stor efterspørgsel - estimat gives gerne ved nærmere henvendelse).

    Reklamation

    Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.

    Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige og dokumenterbare fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

    Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, bedes du kontakte os pr. e-mail først. Se vores kontaktside. Anmærk henvendelsen "Reklamation", og kontakt os for nærmere aftale om returnering af varen. Hvis du returnerer varen direkte uden først at henvende dig, skal du angive følgende bemærkninger på pakken:

  • Grund til returnering - dvs. kort redegørelse for evt. fejl ved produkt
  • Ordrenummer eller fakturanummer. En vedlagt fakturakopi er at foretrække.
  • Vi garanterer ikke penge retur på returneringer. Det afhænger af sagens forløb samt varens stand.

    Persondata politik

    Som størsteparten af alle andre websider idag benyttes der på denne webside cookies. En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

    Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

    Vi anvender udelukkende cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Cookies bruges på til at skabe øget brugervenlighed da de gør websidens funktioner hurtigere for brugeren af websiden.

    Hvis du ønsker det kan du slette dannede cookies på følgende måde:

  • Åben din Internetbrowser.
  • Vælg "Funktioner" og "Internet Indstillinger"
  • klik på "Slet Cookies".
  • Bemærk: fremgangsmåden vil variere alt efter hvilken browsertype og version du benytter.